hvem er jeg?
GRAFIKER OG MEDIEGRAFIKERelev

Mediegrafikeren Kasper

Mand + 25 år + mediegrafikerelev + 4. år

Jeg er mediegrafikerelev på Teknisk skole. Min praktikplads hedder PrinfoParitas Digital Service. Det er et digitaltrykkeri, med plads på Frederiksberg. Vi er en del af Paritas koncernen, som igen er med i PrinfoDanmark - en samling af grafiske virksomheder. PrinfoParitas Digital Service er udbryderkongen med så god produktionsevne og omsætning i 2008, at vi fik tildelt Gazelle prisen.

Et år tidligere havde jeg ikke den vageste forståelse for, hvad en mediegrafiker var. Jeg havde kun øje for én ting, nemlig at hygge mig på den grafiske produktionsskole jeg var startet på - det første 'sabatår' siden jeg begyndte i børnehave, 14,5 år tidligere.
På skolen havde de mac computere, endnu en mærkelig opfindelse, som jeg med tiden lærte at bruge. På computerne var der en samling programmet lavet af Adobe, grafiske programmer der kunne noget forskelligt. Photoshop og Illustrator blev jeg god til at tegne i, mens InDesign syntes ganske kedeligt dengang. Det var først da min lærer introducerede mig til sit tidligere arbejde, Rumfang, at jeg fik øjnene op for en ny type grafisk udfoldelse - dem der laver reklamer!
To uger opholdt jeg mig dér og fik rigtig undervisning i de selvsamme Adobe programmer, samt et opsætningsprogram kaldet Quark Express.

Så snart året var omme, meldte jeg mig på mediegrafikerholdet på Teknisk Skole i København... Siden da har jeg været lykkelig.

Kasper i sin egen glans

'Jeg er en sød, smuk, ung mand med blå øjne og et repetoire på skrift som en åben bog'. Det er taget direkte fra øverste hylde i kliché butikken. Men det passer! Jeg er også computernørd, fritidsforfatter og grafiker.
I denne uddannelsestid lejer jeg et stort kollegieværelse oppe i skyerne, med udsigt over Lyngby fra min plantebefængte altan. Elevlønnen forsørger Dolly og jeg og så er alle glade.

Jeg ynder at spille computer, men har aldrig været med på WoW bølgen. Jeg deler mig selv i to lejre: strategi og rå FSP. Det tog tidligere meget af min tid til andre ting, men nu er det gledet lidt i baggrunden, det er måske grunden til at jeg er gået hen og blevet en smule voksen?