
Det er drønsjældent jeg virkelig planlægger hvad jeg vil lave. De fleste ting opstår enten af en tanke, et indtryk eller det resultat jeg har fået, efter at have nølet rundt i den samme farve eller mønster. Det er på den anden side af ligegyldigheden, på den anden side af den ambitiøse opstart, at jeg kan øjne en idé. Hvis der er noget vilje tilbage til at udforske, tager jeg kampen op.
Kunst er ikke en samlebåndsprocedure. Man kan godt lave en serie billeder for nogen, men da er det allerede blevet mere en arbejdsproces med en deadline og en løn.
Mine billeder er derfor skabt i mit eget tempo. Jeg indrømmer gerne at jeg har været længe om visse af dem, som jeg måske kunne have færdiggjort i en ruf. Billeder uden et egentligt formål tager den tid de tager.

Med det sagt, vil jeg tilføje at der er intet galt i at lave kunstjobs for andre. Kunst for sin egen tilfredshed kan være spændende nok, men den vil måske aldrig levere friske opgaver, som er lige så alsidige, som et andet menneskes.